Tilflytterhistorier

Kan I ikke skrive lidt om, hvordan I er blevet modtaget her i Staby?

 

Sådan lød det for 14 dage siden, da Kent kom forbi, for at hører om vi var faldet godt til i Staby. Jo, vi er skam faldet godt til, så det kan vi vel godt skrive lidt om.

Men det har faktisk ikke været så nemt – det med at skrive LIDT….For på en eller anden måde skulle alle omkring os nævnes. Alle har været en kæmpe del af det, at falde godt til og til, at vi føler os meget godt modtaget her.

Lige fra det allerførste møde med Lene på skolen omkring børnene, hvor vi i den grad følte os velkomne og taget godt imod – hun havde god tid følte vi.

Efterfølgende har vi så fundet ud af, at det ikke bare var den dag, men, at Lene altid virker til at have tid til at lytte og besvare spørgsmål.

Lærkereden blev en kort fornøjelse, men en sand fornøjelse var det, for også her var der masser af god tid og altid tid til en snak. Caroline havde det så dejligt dernede, og kom hurtigt ind i hverdagen og fik hurtigt relationer til de andre børn. Når hun i dag taler om børnehaven referer hun stort set kun til Lærkereden, hvor hun var i tre måneder og ikke den gamle børnehave, hvor hun faktisk var i næsten tre år.

Ulfborg marked har vi været til i mange år, men i år var noget ganske særligt, for ikke alene kunne vi cykle derind, men også her blev vi mødt af en masse forskellige mennesker, som vi ikke kender, men som lige ville høre om vi nu var faldet godt til og om vi var glade for området!!

Jo, vi er helt sikkert faldet godt til, og nyder i den grad vores omgivelser og menneskene omkring os.

En helt særlig tak skal skrives til Janne og Karsten, for at ”tage sig af os”. De har virkelig gjort deres til, at vi skulle komme hurtigt ind i lokalsamfundet. De var lynhurtige til at få fortalt om hvad der rører sig og hvad vi kunne være en del af, hvis vi havde lyst – og det har vi!For alt hvad vi har været til lige fra vejfest til Staby Marked, har været dejligt og har fyldt os med følelsen af, at det er HER vi hører til.

Som skrevet kunne det ikke gøres kort, for lige at understrege, hvad vi mener med åbenhed og lysten til at inddrage os, var slutsætningen fra Kent da han kørte:

Vil I for resten ikke med til dans om mandagene??

Tak fra Caroline, Nikolaj, Frederik, Per og Gitte – Nørrevej 1

 

sansefestival

 

Hvorfor Staby? Ja, hvorfor ikke? Egentlig kunne jeg have slået teltpælene i ethvert andet sted i rimelig afstand fra Thorsminde Havn, da jeg kom tilbage til Danmark omkring årskiftet 2011-12. Og egentlig kiggede jeg mere på området nord for havnen, på gamle huse uden for landsbyerne, absolut ikke gulstens-parcelhuse, som min ejendomsmægler ikke kunne lade være med at minde mig om, da jeg landede på Skovvej 7. Jeg tror mine naboer syntes – nok stadig synes – det er lidt af en mærkelig fisk, der er ankommmet blandt dem. Midt i den mørkeste vinter, med møbler der var en uge forsinkede og lige nåede at komme i hus, inden det begyndte at sne. Født i København og med 30 år i udlandet bag mig, kunne jeg jo absolut ikke skjule, at jeg ikke er lokal. Men de har alle sammen været så søde, kom med gavekurv og inviterede mig til frokoster og middage inden jeg begyndte at få det rigtig travlt. Det var godt nodt nok lidt svært at forstå alt der blev sagt…og det er det af og til stadig. Så hvorfor Staby? Nærheden til Thorsminde var, som sagt, en af faktorerne, for det er der Jesper, som en af få i Danmark, lander hele, levende taskekrabber fanget i hummertejner. Og min ide drejer sig om at få danskerne – og andre – til at bruge (spise) hele krabben og ikke bare kløerne. Det er en længere historie, som ikke skal skrives her, for er man interesseret, findes der webside, blog og facebookside om den. I sidste ende sejrede så fonuften og det blev til Skovvej med gulstens-parcelhuset, købmanden i nærheden og ikke den gamle idyl på landet. Hvilket nok er godt. For som enmandsfirma i ordets egentligste forstand, kniber det med at få tid til hus og have. At haven (og vejret) så absolut ikke arter sig, som det jeg var vant til de foregående 18 år, på den anden side af Nordsøen i Norfolk (England), har ikke hjulpet. Kold blæst, sandet jord og myrer overalt…men måske opstår den præriehave jeg går og drømmer om en dag. Indtil da nøjes jeg med mit lange græs. Og kære naboer og andre forbipasserende, jeg ved godt at i nok synes der er lidt rigeligt af det, plus ukrudt, men havde jeg revet alt op, ville jeg ikke have Akelejer, Valmuer, vilde violer og endda en vild? Asters – og jeg er imod at sprøjte. Men jeg lover at bedre mig og synes da f.eks. jeg er rimelig til at skuffe fortovet om vinteren, når det ikke lige sneer, mens jeg ikke er der! Støj laver jeg ikke meget af, så vidt jeg ved, for egentlig falder jeg bare udmattet om i seng efter endt arbejde, der ofte løber op i 14 timer+ her om sommeren. Jeg boede i Tyskland fra 1982-94 (Hamburg og Hannover) og arbejdede som salgs-og stationschef for SAS og kom omkring i verden på kortere udstationeringer. Så i en landsby på kysten i Norfolk de sidste 18 år til min mand døde. I England var jeg i mange år i landdistriktsudvikling indenfor transportplanlægning og projektstyring og også aktiv i kommunalpolitik. Egentlig havde jeg regnet med at blive der, men som så mange andre gange i livet, går det ikke altid som planlagt. Jeg er så absolut tilpas i et lille samfund tæt på hav og natur, men det er alle de søde og hjælpsomme mennesker jeg har mødt på min vej i de sidste måneder, der gør, at når jeg nu siger ’hjem’, mener jeg Staby. Hvis der er nogen der kunne tænke sig at vide mere om taskekrabberne, er der links nedenstående. Ellers er jeg at finde på Sommerfisk i Bjerghuse torsdag-søndag 11-18, og aften efter aftale, indtil november – hvis vejret spiller med. Margrete Moore www.fishandmoore.com www.blogspot.com/fishandmoore https://www.facebook.com/pages/Fish-and-Moore/324918754228369