Spring til indhold

Staby Højskole “Fyrtårne”

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
25/02/2020
19:30 - 21:15

Lokation
Staby Sognegård

Kategorier


Velkommen til en fornøjelig aften i Staby Højskole.

Den 25/2 kl 19:30 med temaet – “Fyrtårne”

Staby Højskole handler den 25. februar om fyrtårne, det foregår i Staby Sognegård, samtidig ser vi også frem til vores nye tiltag: Samtalesalon, som foregår den 2. marts samme sted.

Fyrtårne står langs kysten og viser skibene på rette vej, de er en vigtig del af vores kulturarv her langs kysten og samtidig kan et fyrtårn være et menneske, som gør en forskel for andre og på den måde ”rager op i landskabet” som rollemodeller og til inspiration for os andre. Den 25/2 kan man møde fyrtårne i begge betydninger. Lokale John Christensen flyttede i sommeren 2019 Rubjerg Knude Fyr, og han kommer og fortæller os om hvordan dette foregik. I kan også møde Arne Søgaard, der vil fortælle om sit arbejde med Folkekirkens nødhjælp.

Den 23/1 var vi så heldige at have besøg af Anna Margrethe Pedersen og Anders Gaardboe Jensen fra Herredstoftvej, det blev til en spændende aften i kunstens tegn.

Marts udgaven af Staby Højskole bliver i samarbejde med menighedsrådene i Staby, Madum og De vestlige Sogne og vi har glæden at have besøg af Jørn Buck der fortæller om genforeningen. Det bliver den 24. marts og denne gang i Husby Sognegård.

75-året for befrielsen bliver med forskellige lokale fortællinger fra krigens tid.

Når vi når til den 25. maj er det ”Præsten og Degnen” – hvor vi får mulighed for at komme lidt tættere på vores sognepræst Jesper Wiborg Andersen og vores skoleleder Lene Ettrup.

 

Vi glæder os helt vildt til endnu en fantastisk højskoleaften.

Alle fra nær og fjern er naturligvis velkomne.

Staby Højskole den 25. er en del af Aktiv Staby.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *